Tuesday, August 28, 2007

Endnu en løgn fra det offentlige?


Endnu engang bliver jeg forundret over DSB!
Jeg er simpelt hen nødt til, med Anders Mathesens ord, at "stå hvad". I dagens gratisaviser kan man på mere eller mindre fremtrædende pladser læse, at DSB har flere rettidige tog. Ikke mindre end 9 ud af 10 tog skulle, ifølge DSB's egen opgørelse ankomme og afgå til tiden! At denne nyhed kommer bare DAGEN EFTER, at alle lyntog mellem Århus og Aalborg, på nær det, der kører fra Aalborg 5.59, er blevet aflyst i knap en måned betyder åbenbart ingen ting. Alle disse manglende tog tæller nok lige så lidt i DSB's statistik som forskellen på de 3 minutter de SKRIVER toget er forsinket og de 12 minutter toget faktisk ER forsinket; nemlig ingenting...

Thursday, August 23, 2007

De største svin er de rigeste!


En gang i mellem kører jeg på DSB 1'
Jeg har faktisk et klippekort til samme formål. Og hver gang jeg gør det, er der et eller andet SVIN der lige er stået af, og har efterladt mindst én plads sølet ind i affald, kaffe, gamle aviser og halvtomme flasker. Og det kan da godt være, det bare er mig der tager fejl, bevares, og ikke ved, at inklusiv i den højere billetpris er indregnet en ret til at svine, sammen med en fritagelse for at tænke på andre og forlade sin plads som man lyster...

Monday, August 13, 2007

Verdens kedeligste sommerferie?


I øjeblikket ligger dette hollandske kæmpeskib i havnen i Århus.
Det er omtrent 10 gange så stort som Århus-Kalundborg færgen, der ligger til lige ved siden af. Og det er SØRME flot! Men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad man skal lave som passager på et sådan skib.
"Der er både fitness-center, frisør og 6 restauranter" vil nogen måske sige. Nu er jeg ikke den hyppigst frekventerende gæst i de danske fitness-centre, og det der med frisør er da fint nok - en gang i kvartalet! Så hvad skal man så lave næste dag?
Jeg kan ikke engang drømme mig væk på et cruise. Alene tanken om, at jeg ville få verdens kedeligste ferie drukner drømmen nærmest inden den kommer igang...