Sunday, December 9, 2007

Komik under bæltestedet


I fredags var jeg, endelig efter at have købt billetten for næsten 2 år siden, inde at se Ørkenens Sønner "En sang fra de varme lande" Og i store træk var det da ventetiden værd. De havde fornyet sig en lille smule, ligesom arrangementerne var blevet betydeligt mere tætte, og dermed mere musikalsk interessante. Men ellers var det det samme show som de optrådte med sidste gang. Og sidste gang. Og sidste gang...
Jeg var endvidere så "heldig" at have 2 ældre damer siddende lige bag mig. Og de grinte ikke når det var sjovt; næh de SKREG (virkeligt regulært skreg) når en af de deltagende ørkensønner kom på scenen, Eller når de seksuelle undertoner indimellem blev til overtoner. Det var åbenbart kun dér de kunne forstå hvad der foregik...
Men trods alt - en fornøjelig aften.

Monday, December 3, 2007

Det ultimative knæfald for moderne teknologi...


Forleden var jeg en smuttur i Paris. Det var op mod en weekend, transportstrejken var på vej mod sin kulmination, og forstadsurolighederne var endnu ikke blusset op.
Men mens jeg stod der i Montmatreenden af Las Pigalle og tænkte på familien derhjemme og hvordan jeg skulle gøre opmærksom på mit opholdssted inden det hele igen var overstået, og med en weekend og 2.5 millioner strejkende offentlige ansatte franskmænd - heriblandt postbudene - gik der pludselig et lys op for mig! Jeg sender selvfølgelig et postkort fra MIN MOBIL! Så kan jeg lige finde et godt motiv og vupti!
Nu ved jeg jo ikke, om du nogensinde har været i Paris, endsige på Las Pigalle. Men der ER sgu ikke set meget der kan brøste sig af at være et postkortmotiv værdigt. Jo, hvis man synes indgangen til en stripklub, og her tænker jeg på den røde mølle (Moullin Rouge eller mulang ruus,som det så yndigt siges på dansk), er værd at sende hjem til sin mor og kone, så er der. Men den ligger i den anden ende af hvor jeg på det tidspunkt stod. Og den fine smog-farvede (engang hvide) kirke Sacre Coeur befandt sig ca. 60 meter over mig, på toppen af en umanerlig stejl bakke, jeg hverken havde tid eller lyst til gå op ad. Hvad gør man så? Jeg fandt et postkort. Og det fotograferede jeg. Og sendte billedet afsted som MMS- besked... Heldigvis synes min mor det var både sjovt og smart, og har tilsyneladende endnu ikke opdaget hvilket knæfald det var, at fotografere et postkort...