Monday, March 31, 2008

Hvad for NOGET?


Et helt autentisk skilt fra Tyskland.
Min første tanke var, at det var en joke, og henviste til kvinders påståede manglende evne til at føre motorkøretøjer (der står: Kvindeparkeringsplads. Hold venligst 3 pladser fri).
Men lidt research afslørede helt andre motiver: På rastepladser er de, af hensyn til kvindens sikkerhed, placeret tæt på toiletterne. Ved butikker er de placeret tæt på døren, så det er lettere at få varerne læsset ind. Og sidst, men ikke mindst, er de bredere, fordi kvinder ofte har børn med, der ikke lige tænker over at bildøren ikke skal åbnes helt, fordi der holder en dyr Mercedes ved siden af.
Men det er ikke nær så sjovt som min første indskydelse...

Saturday, March 29, 2008

Uden for sæson II


Der er åbenbart noget jeg har misforstået! Eller også var jeg syg den dag, Europas vejr blev gennemgået.
I hvert fald er der lige nu bagende sol i Schweiz's hovedstad, Zürich. Og jeg har ellers medbragt både vinterjakke, -hue og -støvler, for "i Schweiz er der da sne."
Bare ikke lige nu...

Saturday, March 22, 2008

Uden for sæson...


Der er faktisk nogle steder i Europa, hvor solen lige nu skinner så meget, man får sandal-tæer. Men om 5 dage går turen til Schweiz, og så bliver det nok mere hue-hår der kommer til at plage!

Sunday, March 9, 2008

Hvad der kan ske når man spørger andre...

For tiden er jeg i Portugal, hvor jeg bor på et vandrehjem.
Og lige siden min ankomst hertil, har kvinden på billedet fanget min opmærksomhed. Ud over de oplagte grunde (I am but a man....), er hun altid smilende, har den der plet i panden og går i noget spøjst tøj. Og forleden, da jeg var på vej fra bussen til vandrehjemmet, gik hun op ad vejen lidt foran mig.

Vejen, eller indkørslen, til vandrehjemmet deles med en stor bygning, der ligner en blanding mellem et postkontor, en amerikansk virksomhed og en skole. Og da jeg er nysgerrig af natur, og når nu hun alligevel gik ved siden af og var så... ”indisk”, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne prøve at spørge hende, om hun vidste hvad det var.

Det gjorde hun nu ikke, men til gengæld viste det sig, hun vidste så meget andet.

Hun hedder Bina og er i Lissabon i kraft af sit arbejde for universitetet i Bombay, hvor hun i sin tid har taget Phd. i historie. Men nu arbejder hun med at bevare de små kulturer i det indiske samfund, som bliver stadigt mere pressede af den stigende globalisering, og var på besøg ved universitetet i Lissabon for at fortælle om dette problem.

Og så er det jo man ikke kan lade være med at sende en tanke hjem til lille, navlebeskuende Danmark, for hvor er det dog forfærdeligt, at arbejdskraften bliver ”out sourced” til bl.a. Indien og at vi derfor mister ufaglærte arbejdspladser!

Og hvor er det yndigt, at vi har en regering og en Erhvervs- og Selskabsstyrelse der aktivt arbejder for, at Danmark skal få så fremtrædende en plads i den globaliserede verden som muligt.

Men hvor mange har tænkt over, at denne ”invasion” fra vesten fuldstændig smadre de små kulturer rundt omkring i de indiske landsbyer? Og dermed mener jeg de kulturer der har overlevet den første ”invasion”, hvis ”soldater” vi ynder at kalde hippier.

Så mens vi mister arbejdspladser, mister Indien store dele af sin kulturarv, og små samfund går til grunde. Men det betyder jo ikke noget, for ”Hans Jørgen henne fra 3F-klubben har lige fået at vide, at han ikke kan stå ved bånd 5 længere, og DET bør regeringen gøre noget ved”.

Men at det ufaglærte arbejde bliver flyttet til et uland, hvor landarbejdere bliver tvunget til at udføre arbejdet til en tyvendedel af den danske løn, og derfor må opgive det håndværk, der er gået i arv gennem 17 generationer – det er bare globaliseringens pris....

”I Danmark er jeg født,
der har jeg hjemme,
der har jeg rod,
derfra min verden går.”