18 timer med Deuche Bahn

Som nævnt tidligere, foretog jeg rejsen til Bobby McFerrin koncerten i Stuttgart med tog. Og da det jo er i Tyskland, var det Deutche Bahn der servicerede linjen.
De er begyndt at have sådan et tilbud, hvor man fra Århus (og fra København, hvis man skulle have forvildet sig derover) kan køre til en hvilken som helst destination i Tyskland OG hjem igen for € 78, eller knap kr. 595,-. Og taget i betragtning af, at en returbillet fra Aalborg til København på helt almindelig standard koster kr. 768,- så er det faktisk ikke så slemt!

"Så er der bare lige det med rejsetiden", tænker nogen måske, men det er alt i alt heller ikke så slemt! 1200 km på godt 9 timer (+ én times ventetid i Hamburg). Til sammenligning tager de godt 400 kilometer til København i omegnen af 5 timer med DSB (alt efter om man kører TIL eller FRA Aalborg (?) ). Den kvikke læser har nok allerede omsat, at det giver DB en gennemsnitsfart på ca. 133km/t, mens DSB lige klarer 80 km/t. Til en højere pris...

Nåmen det er jo alt sammen fint nok!

Desværre var jeg så ikke lige hurtig nok til at få bestilt mine billetter til, at jeg kunne FÅ den billige pris. OG DOG!
For hvis jeg ville betale 11 € mere (altså 89 €), kunne jeg sidde og brede mig på DB's ULTRA lexie 1. klasse. Så det gjorde jeg selvfølgelig! Ikke mindst fordi, rejsen koster 254 € som normalbillet (uden "Spezialpreis Dänemark)

Lædersæder, god plads og sådan en lille skærm, man kender fra oversøiske flyrejser, ved hvert sæde. Og så kommer der oven i købet med jævne mellemrum en Steward rundt og spørger, om de ikke lige skal springe hen i togets restaurant (ja - restauranten! DB ER bare noget andet) efter et eller andet til én. Dog skal man selv hoste op når varerne så blive bragt...

Men det er jo ikke kun dét, der adskiller deres 1. klasse service fra DSB's. Næh, på stationerne er der nemmelig en Lounge! Og når man flasher sin billet til 1. klasse siger de "Herzlich Willkommen" og så er der ellers gratis sodavand, kaffe, the, kakao, café-diller-daller-med-mælk og hvad man ellers måtte have lyst til. Og noget de kaldte "Caramel snack" som jeg dog undlod at teste. OG så er der gratis toilet!

En tysklandsrejsende med bare et minimum af Autobahnerfaring ved, at toiletbesøg koster klejner OVERALT i Tyskland. Et sted mellem 50 cent og 1 €. Så når det endelig er gratis, lægger man sgu mærke til det!

Eneste minus var den føromtalte egenbetaling. Ikke engang kaffe i toget kunne man få gratis (så det var med at forsyne sig i Loungen inden rejsen).
Så hvis man nu var vildt snedig, så tog man lige og lavede et mix mellem DSB 1' og DB 1. Klasse. Og vupti - man ville have en Lounge på stationen og stewards, restaurant og gratis kaffe i toget.
DET VILLE VÆRE KLASSE!

Forventningens glæde... II

Så er det ved at være hverdag igen. I modsætning til stort set resten af Danmark, har Aalborg kommune nemlig valgt, at DERES vinterferie skal ligge i uge 8 i stedet for uge 7.
Men det var jo på den anden side heldigt nok, mine koncertplaner taget i betragtning.

Og hvordan var det så?

Det var... særpræget!

Koncerten blev holdt sammen med "Der Münchner Philharmoniker" og derfor var en del af koncerten en ganske almindelig klassisk koncert, hvor Hr. McFerrin blot dirigerede. Og de var da hverken dårligere eller bedre end så mange andre, professionelle, klassiske orkestre.

Med sig havde han også en ung dame, der hed Sol Gabetta. Hun spillede Cello mens Bobby sang til - eller lavede lyde til, som han blev berømt for at gøre sammen med den Kinesiskfranske cellist Yo Yoma. Og hun var da meget dygtig, bevars, men jeg tror faktisk, ham der sad på anden cello-række i orkestret og lignede Poul Kjøller var MINDST lige så god! Til gengæld kan hans erfaring sikkert ikke gøre det ud for hendes gevaldigt fine udseende i den nedringede aftenkjole...

Men på et tidspunkt ca. halvvejs i koncerten, sendte McFerrin alle de andre ud. For nu ville han nemlig selv. Og det var jo egentlig dét, både jeg, og de 2099 andre tilskuere var kommet for at opleve.

Han satte sig på en skammel helt forrest på scenen og begyndte at lave nogle lange, monotome lyde, der efter lidt tid blev til teknisk sang på så højt et niveau, at det ikke kan beskrives! Og i den akustisk korrekt opførte koncertsal, kom det næsten til at lyde som om, han sang flerstemmigt SELV, fordi han sprang så langt, så hurtigt og præcist, at tonerne flød sammen.

DET VAR ENESTÅENDE!

Hans stemme er ikke noget særligt. Faktisk er den lidt hæs og ikke særligt pæn at høre på, men hans teknik er uovertruffen. Blandt andet sang han klassikeren "Blackbird", hvor han synger både, bas, rytme, akkorder og melodi. (han kan ses med sangen her i en MEGET ung udgave).
DET var fantastisk at høre live!

Og så kom den del, hvor publikum skulle synge (!). Den ene halvdel sang grundtonen i en fast rytme, mens den anden halvdel sang tertsen (ok - lidt nørdet) i samme rytme, hvor henover Bobby så improviserede en melodistemme. Helt unikt at være med til!

Og så sluttede det hele af med Mozarts symfoni nr 40 (alle 4 satser), som McFerrin beskrev som det mest fuldendte stykke klassiske musik (og som jeg i øvrigt var til teoretisk eksamen i på gymnasiet en gang for mange år siden).

Alt i alt var det absolut værd at rejse så langt efter! Koncerten var jo i Stuttgart, godt 1100 km fra Danmark, så jeg havde fornøjelsen af Deutche Bahn i næsten 10 timer hver vej. Men mere om det senere!
Og skulle du nogensinde få muligheden for at opleve ham - SÅ TAG AFSTED!

Forventningens glæde...

Det kan da godt være, at nogle mennesker siger, at forventningens glæde er den største! Og her, 10 timer før jeg rejser til Stuttgart for at opleve verdens ubetinget bedste, tekniske sanger, er min forventning da også ganske høj!

Jeg har gennem de seneste par dage trawlet div. musik- og videosider for at finde små bidder med denne fabelagtige mand; Bobby McFerrin.
Han er nummer to på listen over store musikere, jeg gerne vil opleve live (inden det er for sent), og det bliver så en realitet på tirsdag kl. 20 i "Liederhalle" i Stuttgart!

Jeg ved godt nok ikke lige hvor MANGE der er på denne liste, men 3 er der i hvert fald, hvor af Bobby altså er nummer 2.
Nummer 3 var James Last. I dét tilfælde levede ordsproget op til.... ordsproget! Glæden ved at se ham var ret begrænset. Alle kan hvad han kan, hvis de blot køber de bedste big band musikere og selv tager æren for deres kunnen. Ikke imponerende!

Men med McFerrin er sagen immervæk en anden. Han ER en virtuos! Kig selv efter på Youtube.
Så ja, jeg glæder mig, og når koncerten er slut, er jeg også sikker på, at DEN har glædet mig!

Hvem der er nummer 1 på listen?
http://www.youtube.com/watch?v=vCjwZAXcaRM

En lidt sørgelig aplication...

Blogger.com-platformen hiver som så mange andre udbydere lige nu efter vejret. Facebook er kort og godt ved at tage livet af den ellers så banebrydende "web 2.0" dille; bloggen!

Både wordPress, blogger (blogspot) og Twitter har oplevet et så stort fald i mængden af aktive brugere, at de virkelig lægger sig i selen for at finde på nye, spændende tiltag, der kan trække "kunderne" tilbage til butikken.

Ét af disse tiltag er "follow-aplicationen" som blogger har tilføjet. Så kan faste læsere af forskellige blogs melde sig som netop "faste læsere", og dermed kan en dygtig agitator godt fremføre det synspunkt, at der er en "vennefunktion" på blogspot.

Denne aplicaton tilføjede jeg for et par uger siden.

Jeg ved da godt, at denne blog ikke liger i den tunge ende af læserbarometeret - den er knap nok på det. Men den lille tæller i højre hjørne skifter dog ind i mellem, så NOGEN må da dumpe her forbi (mere eller mindre ufrivilligt). Så jeg tænkte, at denne "follow aplication" måske var meget sjov at have.

MEN DET ER DEN IKKE! Nærmest sørgelig, er hvad den er.

HVIS man får sig forvildet herind ved et uheld og ser, at der ikke er tilmeldt én eneste fast læser, så vil man nok være pænt hurtig til at smutte ud igen - også uden at fordybe sig i mine kværulante udgydelser.
En ganske kort overgang, for nogle måneder siden, var der en ung dame der læste den, og ind imellem også kommenterede lidt, men jeg tror hun er faldet fra igen.

Så HVIS du læser min blog - bare en gang i mellem, så meld dig til som fast læser. Både for at trøste mig lidt, og for sjov - så man (ja, ok - JEG) kan se hvor mange læsere der rent faktisk er...