Det kan da godt være det er en grim ting...

Egentlig er jeg ikke religiøs! Jeg er nok nærmest det, man kalder "Agnostiker" (slå det selv op!), men alligevel er jeg vokset op med talemåden "Misundelse er en grim ting".
Årsagen til, det er dét, hvilket den bibelkyndige læser selvfølgelig allerede ved, skal findes i det 10. bud: "Du må ikke begære din næstes hustru".
Selv mindre bevandrede ud i bibelske tekster kender til dette bud, men færre kender nok fortsættelsen; "hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom".

"HVEM f***** er min næste, og min næste HVAD?" tænker du måske.

Som tidligere påstået agnostiker, kan jeg kun sige : hvem ved?

MEN

For et par dage sinde kom konen anstigende med et stykke mekanik tilsvarende dét, der er indsat på billedet herover.
AV!
Jeg har da fået lov til at låne den "hvis den er ledig", bevares. Men for det meste lusker jeg bare hen til min 5 år gamle 12" PowerBook G4.

Og så kan jeg sidde dér og mæske i misundelsens grimhed....

Jeg er ved at blive gammel...

Så er det sket!

Der er UOMTVISTELIGE tegn på, hvad vej det går!

Indtil den 19/12 sidste år, var jeg ivrig lytter af P3 - DR's kanal for "de unge". Jaja, det var da "De Sorte Spejdere" jeg var så ivrig en lytter af, godt nok kun via podcast, da min daværende arbejds- og transporttid gjorde, at jeg sjældent kunne høre det live.
Men dét program stoppede den 19 december.

Jeg har "gemt" eller "sparet" på podcastene (podcastsne, podcasterne eller hvad?) af de sidste programmer, og har tænkt mig at nyde de sidste 5 ved særlige lejligheder, som man nyder en god vin. Lidt plat, måske, men når man når en hvis alder, må man gerne have særheder!

Siden da har jeg ind imellem lyttet til P3. Ikke mindst deres "Godmorgen P3" har jeg lyttet til, når jeg alligevel har været oppe på deres sendetidspunkt (6 - 9 på hverdage). Der har ikke rigtigt været andre programmer der har talt til mig. Jeg synes Huxi Bak er et fjols, ligesom stort set resten af de hippe, smarte og unge værter, der ikke ved hvad mononukleose er.

Men i løbet af de seneste par uger, har jeg flere gange undret mig over, hvad det var, der foregik inde i radioen, når jeg en tidlig morgenstund, lidt over 6, var på vej mod min arbejdsplads.
Helt galt gik det, da den vært, der hedder Jesper (men går under det hippe, smarte og unge navn "kanonkongen"), med idiotisk barnlighed i stemmen sagde "hiv mig i fingeren" hvorefter der kom en pruttelyd! klokken var vel godt 8 den dag. OG FANDME OM IKKE EN AF DE ANDRE SIGER "også mig" hvorefter de gentager succesen!

Jeg tænkte "hvad fanden er der sjovt ved det?" men lagde ikke mere i det.

Dagen efter spillede de uvenner på bedste "Paradise Hotel" maner (hvilket i øvrigt er det LAMMESTE program. Jeg har engang diskuteret med en af mine fætre om, hvorvidt man har fejlet som forældre, hvis ens barn bliver homoseksuel. Det kunne jeg sagtens leve med hvis det var mit afkom - bare det var lykkeligt, men hvis min datter eller søn kom og fortalte, at hun eller han skulle være med i "Paradise Hotel" ville jeg føle det som et STORT personligt nedelag!)

Og dér var det tanken slog mig: "Du er simpelthen blevet for gammel til at forstå deres humor!"

De følgende par dage og senest i fredags gav jeg "Godmorgen P3" endnu en chance. Men endnu engang måtte jeg erkende, at jeg simpelthen ikke synes deres uartikulerede bøvs af et radioprogram er morsomt. Og jeg kan ikke komme i tanker om andre årsager end at jeg er gået hen og er blevet for gammel - fra den ene uge til den anden! Bevares - det er da ikke nogen overraskelse at det går den vej, og jeg har da længe været bevidst om, at jeg nærmer mig "gammel gris" -alderen og hvad dét medfører af nye hensyn.

Men det er sgu alligevel LIGE hurtigt nok!
(PS.: Nyt morgeradioprogram søges!)

Jeg er i den forkerte branche! II

I går omtalte jeg mit branchevalg som en fejl. Og da min blog åbenbart læses af Cepos (!), har de i dag valgt at offentliggøre nogle tal, der underbygger min påstand.

De har lavet en opgørelse over 152 jobs (spørg ikke hvorfor det lige er dét tal de er nået frem til), og kigger man langt nok nede på listen, så kommer mit fagområde da også.

PÅ EN DEPRIMERENDE 141'ende plads!

Det vil sige, at der i Danmark kun er 11 uddannelser, der giver MINDRE i løn, end dén jeg har valgt. Samtidig er der så 140 uddannelser der giver MERE i løn end den jeg har taget.

For at spare dig for besværet kan jeg da godt lige løfte sløret for top og bund af skalaen:
I bunden ligger noget så eksotisk som "husholdningstekniker" mens man i toppen finder den spændende uddannelse i "forsikringsvidenskab".


Så ved du det!

Jeg er i den forkerte branche!

I dag kunne man læse denne artikel på DR's hjemmeside:

115 millioner for

konsulentarbejde

Hvis du ikke gider klikke dig videre, kan jeg da godt afsløre, at det handler om, at den svenske hær har købt konsulentbistand der var så dyr, at det endte med, at de måtte købe sig ud af kontrakten igen. Lidt ligesom den gang med den danske hær og "Tårnfalken".

Men så var det bare jeg tænkte: "Det er sgu den forkert branche du har valgt"!

Bevares, jeg ved da godt, at det ikke lige er inden for det pædagogiske område, man henter Danmarks største lønninger - med mindre man sidder på RUC og laver fuldstændig uanvendelig, statsstøttet forskning.
Men alligevel! Jeg ville skulle have et arbejdsliv på godt 383 ÅR (!) før jeg ville have hevet et tilsvarende beløb hjem!

Det er sgu noget længere end jeg har planlagt...

Kuharse mit saurkraut und gemüse, please...

Som den trofaste (ja DEN!) eller tilfældigt forbikommende læser måske ved, har jeg fornyligt været i Stuttgart. Da det faktisk er en pænt stor by, har de et ganske veludbygget "S-bahn net". Ofte er denne form for offentlig transport både hurtig og billig, og af samme grund var det ikke noget problem, at jeg ved den lejlighed var indlogeret på et (i øvrigt ganske udmærket) hotel ca. 10 km uden for centrum. Det tog 8 minutter at køre ind til Hauptbahnhof, der var centralt placeret for enden af Tysklands længste gågade, så det var jo ikke slemt.

For at underholde brugerne af dette massetransportstilbud (enten dét eller for at slå ussel mammon af de i forvejen finanskriseramte tyskere) er der opsat reklamer. Ikke som i f.eks. Frankrig, hvor det er på stort set alle lige overflader, men ganske klædeligt på én væg for enden af vognen.

Og på netop denne plads så jeg indsatte reklame.

DEN ER FANDEME SJOV!

Det synes JEG i hvert fald! Tyskere havde det engang som franskmænd: "Hvis du vil snakke med os, så lær vores sprog, og du skal i hvert fald IKKE komme anstigende med det der ærgelige engelsk, for så bliver vi selektivt anglikanskdøve!"

Men sådan er det ikke mere. Det har jeg faktisk bemærket ved flere lejligheder - og senest i forbindelse med mit besøg i Stuttgart. De prøver virkelig oprigtigt at tale til én på engelsk. Hvis man så ikke lige fanger den i første omgang, og siger "excuse me" bliver de HELT febrilske og mumler afsted på tysk mens de forsøger at finde de rette engelske ord for at kunne omformulere sig.
Og kommer man i butikker, eller andre servicemindede virksomheder, har jeg faktisk oplevet, at JEG, på mit tyske der LANGT FRA er perfekt, stiller spørgsmål og konverserer, mens DE forsøger at svare på engelsk efter bedste evne. En ret sjov, multilinguistisk situation, faktisk!

Det er altså blevet moderne i Tyskland at kunne andet end tysk, hvilket sikkert har været motivationen for denne reklame.
Og den fik mig til at huske en anden, tysk reklame, der husserede diverse mailbokse og internet fora for nogle år siden. Og da jeg ikke her vil forsøge at forklare hvad den går ud på (derfor skal du være forskånet), indsætter jeg istedet et link. Så kan du hoppe hen på Youtube og se den selv!

DEN er også ret sjov =o)

Når andre har fortjent ordet II

For nogle måneder siden, havde husavisen en artikelserie om unge menneskers sprogbrug.
Udspillet fra artiklernes citerede kilde var, at unge mennesker blev dumme og dårlige sprogbrugere på grund af deres lemfældige omgang med f.eks. ord som "det" der bliver til "d", "også" der bliver til "oxo" og så videre.

Nu har en af mine tidligere elever (desværre kan jeg ikke på nogen måde tage æren for hendes evner, men det ændre jo ikke på, hun tidligere har lagt øre til min undervisning) skrevet en novelle, i forbindelse med en skoleopgave, med udgangspunkt i førnævnte artikel. Og det vil da være en noget vovet påstand at komme med, hvis man siger, HUN tilhører "generation dum":


Generation Dum
En novelle af Eva Viktoria Krause-Jensen

En dirren på underlæben, en usikkerhed. Ved hun ikke det? Akavet. Hun stirrer intenst på skærmen, som ligger svaret gemt et sted under glasset. Hun forsøger, at finde et system i bogstaver og tal, og forventer næsten at der bag knapperne, ligger en større mening. Hvordan kan hun ikke vide det? Er hun dum? Jeg holder vejret, mens hun bøjer nakken og stirrer mod de hemmelige svar, som hun ikke kan finde. Hendes øjne lyser blegt af hvid, skærende skærm og svøber hendes ansigt i en udtrykløs maske, som jeg aldrig før har set. Jeg rykker uroligt på mig og skæver op mod uret.

"Skal jeg forklare?" Spørger jeg utålmodigt.

"Jeg kan godt, jeg kan godt!" svarer hun anstrengt uden at løfte sit blik fra de gemte svar.
Hvad lærer de folk nu om dage? Burde hun ikke vide dette? Uvidenhed er dumhed, messer min gamle fars ord i mit hoved. Jeg har altid hadet, når han sagde det, men måske havde han ret?

Jeg skæver til den ukendte, lysende maske, og ryster uvilkårligt på hovedet. Jeg bryder mig ikke om at forbinde hende med dumhed. Hun er stille sikkerhed, uendelig tryghed, men det går mig på, for hvordan kan hun gå igennem livet uden den mest basale viden? Hun er så uendeligt langt bagud altid. Hvorfor fanden følger hun ikke bare med? Hvad vil hun gøre, når hun en dag pludselig får brug for det? En dag vil hun opdage, hvor lidt hun egentlig ved og hun vil fortryde, at hun ikke har forsøgt at forstå noget før. Men i hendes verden er der slet ikke behov for at forstå, og det irriterer mig, at hun på den måde melder sig ud. Hun forstår det ikke, prøver ikke engang. Jeg sukker og mærker samtidig, hvordan jeg af stille overlegenhed svæver let over køkkengulvet. Jeg er hende dybt overlegen. Foran, mens hun er bagud. Jeg smiler.

"Hvad griner du af?" mumler den hvide maske og skærer en grimasse. Jeg ved så meget mere på så mange punkter og hun er uvidende. Dum. Hvordan hun klarer sig ude i den virkelige verden, ved jeg ikke. Det er første gang, jeg har set hende sætte sig ned og forsøge at sætte sig ind i det og det føles som om, hun smager på min verden. Min uendeligt store verden og det er mig, der kan give hende alle svarene. Jeg er den vise, den kloge og jeg svæver på hendes uvidenhed, hendes dumhed. Nu sidder hun og søger efter svar, som hun aldrig har haft brug for at finde før nu. Men måske kunne hun faktisk lære det? Måske er dette begyndelsen på noget nyt. Måske vil hun faktisk kunne forstå kulturen, forstå mig. Nu sidder hun jo og prøver at fordybe sig i det.

Men så giver hun op.
"Pas," smiler min mor opgivende og alene i verden. "Jeg lærer aldrig at sms'e", konstaterer hun tørt og rækker mig mobilen.