Sunday, August 30, 2009

House Call i Paris


Lige.... ej, ikke midt i - men stadig ret centralt i byen, ligger det franske parlament "Assamblée Nationale".
Der kom jeg selvfølgelig også forbi (hvilket næsten ikke kan undgås hvis man er til fods). Og jeg ved ikke om det var varmen eller en anden pludselig indskydelse - i hvert fald bestemte jeg mig for at ringe på, fast besluttet på at udsætte Sarkozy for et par sandheder fremført på et ganske så rustent skolefransk!

Men der var ikke nogen der lukkede op. De svarede ikke engang...

(nej, det er ikke en ringklokke - det ligner bare. Og jeg turde sgu da ikke trykke på den hvis den var ægte!)

Friday, August 28, 2009

Jeg ville da også blive træt af det


Som jeg tidligere har skrevet, så var Louvre kongens slot, indtil Versailles blev bygget.
Når man ser det fra luften, så minder det meget om et stort "A" - sådan ca. Der er to fløje på lige omkring 700 meter, som ligger på hver sin side af den enorme slotsplads hvor glaspyramiden står i dag.

I den ene fløj (den øverste, set oppefra på Google Maps) har man valgt at bevare en smule som det så ud, da det var beboet af kongen. På billedet ses modtagerummet i det, der hedder "grande apartement".
Det er så fyldt med rødt og guld og så svulstigt, at man får fornemmelsen af, at en indretningsarkitekt, der synes jul er det bedste i verden, har kastet op på det.

Nåh jo - som selv den mindre oplyste læser sikkert ved, så er Louvre i dag et museum. Vidst nok verdens største, endda! Og så er det jo også her Mona Lisa bor...

Thursday, August 27, 2009

Fagre nye verden


På min tur som turist rundt i Paris, kom jeg naturligvis ud i bydelen "La Défence". Egentlig kan man ikke kalde det for en bydel, for man kan ikke bo der. Til gengæld er der en hulens masse kontorer, der alle har til huse i nogle futuristiske bygninger af glas og stål, der alle spejler og reflekterer hinanden og solen, så der er et konstant farvespil.
Og så er det hjemsted for "Grande Arche" - von Spreckelsens triumfbue.

Den skulle jeg selvfølgelig op og kigge i, og til alt held var der netop da en udstilling om -ikke bare computerens- men hele den elektroniske databehandlings historie. Der var alt, lige fra de første hulkortlæsere til den allernyeste supercomputer (der ligner en sofa fra en ventesal).

Noget af det sjoveste var det, der kan ses på det indsatte foto. Det viser en model af computerrummet, som det så ud i 60'erne hos et fransk shippingfirma, der blev regnet for nogle af datidens pionere inden for erhvervsmæssig databehandling.
Den store ting i midten er en printer. Og fra venstre mod højre ses en båndmaskine (hukommelsesenheden), en transformator (som leverede den nødvendige strøm i den rette spænding), selve computeren (databehandleren) og en hulkortlæser (afgjorde hvilket "program" der blev brugt).

Dette indlæg er skrevet på en iPhone, der har mere regnekraft og hukommelse end 500 af disse computerrum.

Og så kan jeg ha den i lommen....

De riges legetøj III


"De rige har mange glæder - de fattige har mange børn"

Sådan sagde min eks-svigerfar ofte (til trods for, han kun havde ét barn, og ikke regnede sig selv til den første kategori).

I Paris' absolut dyreste bydel finder man shoppingcentret "Galleries Lafayette".
Det er et ganske stort sted, der dog særligt gør sig bemærket ved at hovedbygningen (det, der svarer til "centertorvet" i et dansk center) er opbygget som en teatersal - eller amfi. Der ud over, er det her, alle de store modehuse præsenterer deres nye kollektioner og dufte.
Og så er det umuligt at opdrive en almindelig plastikpose. Her er det enten stof eller de der pap-agtige poser man får, så man RIGTIG kan flashe sin rigdom.

Sådan et sted har selvfølgelig også en delikatesseafdeling (på størrelse med et almindeligt dansk supermarked) og dér så jeg dette udvalg:



Det er sådan set ikke de tre flasker der er interessante (det er de OGSÅ. Det er nemlig Petrus - verdens ubetinget bedste rødvin), det er nemlig prisen, man skal lægge mærke til. Den lyder såmænd på mellem €1450 og €6000 !!!!
Den kvikke læser har allerede regnet ud, at det for den dyreste bliver på den gode side af 45.000 danske, skatte- og inflationsramte kroner.

Så ville jeg alligevel hellere have en ny cykel....

Wednesday, August 26, 2009

De riges legetøj II

Paris er på mange måder kontrasternes by.
Rige og fattige bor bydel om bydel, turister går side om side med politi bevæbnet med maskinpistoler, og bygningerne er mellem 400 og under ét år gamle.

Og på en gåtur rundt i en af de ældste bydele så jeg dette, ret spøjse syn. En af de største personbiler, overhovedet, parkeret lige ved siden af det, der nok er den mindste...

Monday, August 24, 2009

De riges legetøj


Går man tilpas langt ind i skovene på Versailles (ca 2 kilometer nord for selve slottet), så finder man noget af det, efter min mening, mest bizarre byggeri i verden!

Her ligger nemlig landsbyen "Hameau de la Reine".
Sådan lidt løst oversat betyder det noget i retningen af "dronningens Hamlet" - hvad så end DÉT betyder...

Men

Et par konger efter den tidligere omtalte Ludvig d. 14, kom en ung dame - en pige, faktisk, ind i billedet. Den kun 15 år gamle Marie Antoinette blev gift med den senere Ludvig d. 16, og blev dermed importeret fra Østrig.
For at det stakkels pigebarn ikke skulle kede sig alt for meget, blev der i en krog på slottets 800 ha store område opført en landsby, hvor hun så, sammen med sine hofdamer, kunne rende rundt og lege "dukkehus" - i naturlig størrelse!
Der blev simpelthen ansat tjenestefolk og anbragt særligt udvalgte, rolige dyr som hun så kunne komme og lege med når hun kedede sig...

Træet i forgrunden på billedet er blev i øvrigt plantet på samme tid som legebyen blev opført (1783)...

Sunday, August 23, 2009

Selvisk ødsel

Hvor er enevældig magt dog en spøjs ting!

Som turist i Paris og omegn, er man jo næsten nødt til at tage ud til Versailles.
Ud over at være en by ca. 20 km fra Paris, er det også hjemstedet for et slot, der jo så sjovt nok hedder Versailles-slottet.
Hvis dette navn får en fjern klokke til at ringe, er det sikkert fordi, du en gang i fordums historietimer fik fortalt om den franske konge, Ludvig d. 14 (Louis XIV), der gik under det meget flatterende navn "solkongen".
Engang henne i 1600-tallet lod han 36.000 mennesker opføre et 500 meter langt slot med 700 værelser og plads til 5000 tjenestefolk - og ham selv.
Rundt om slottet - eller, faktisk er det baghaven, ligger en park på 7,2 millioner kvadratmeter, og hele herligheden er faktisk større end den by, slottet ligger i.



Og hvorfor gjorde han så det?

Tjo - Louvre, med sine 60600 kvadratmeter var såmænd blevet for småt....
Så mens franskmændene sultede mere og mere og levede i stadig større armod, så sørgede landets overhoved for at have plads nok til at strække armene. HELT ud...

Saturday, August 22, 2009

Hvad er nu det??

Denne.... ting stod i en butik i et af Paris' mindre pæne kvarterer - langt væk fra centrum, i et af de fattige områder (jo, de findes - tag f.eks. ud mellem 17. og 18.)

Og hvad er det så?

Jeg kan afsløre at den, ironisk nok, skal puttes i munden....

Det er såmænd en hjemmeudgave af den spuler, tandlægen bruger, for bedre at kunne se hvad der foregår inde mulen.

Men det gør jo ikke navnet mindre underholdende, set med danske, lidt platte, øjne.

Thursday, August 20, 2009

Underlige prioriteter


I april måned, nærmere betegnet i påsken, var jeg i Paris igen.
Men i modsætning til de sidste mange gange, var det denne gang udelukkende som fornøjelsesrejse.
Jeg var kort og godt turist!

Og som sådan, skulle jeg jo selvfølgelig besøge Eiffeltårnet. Det valgte jeg at gøre en formiddag - sammen med MINDST 2000 andre....
Så den idé blev ret hurtigt droppet igen.
Men mens jeg stod der og forsøgte at danne mig et overblik over de 3 køer, som menneskemængden faktisk udgjorde, kunne jeg mærke naturen kalde - eller, jeg skulle tisse.
Så mit forsøg på at få et overblik blev kombineret med en afscanning af området efter et offentligt toilet.

Nu ved jeg jo ikke, om du nogensinde har været ved Eiffeltårnet eller i Paris i det hele taget, men er det ikke tilfældet, kan jeg oplyse, at pladsen nedenunder er enorm - et sted mellem 3 og 4 fodboldbaner, alt efter hvor skævt mit øjemål nu er.

Og - ikke ét eneste offentligt toilet!


Selve tårnet kan vel tage et par tusinde gæster ad gangen, og pladsen nedenunder kan rumme mindst dobbelt så mange. Køen for at komme op kan derfor være flere timer lang! Den dag JEG var der, lyste en infotavle med den opmuntrende besked "aprox . 45 min. que from this point".
Det stod 3/4 henne i køen - altså ca. 3 timer længere fremme.
Havde jeg nu haft et mindre frit program end tilfældet var, så kunne jeg have været tvunget til at stå og vente i 4 timer med fyldt blære...

Nå, men min pointe er, at når man nu laver en sådan sammenstuvning af mennesker, hvorfor laver man så ikke også et toilet?
Det nærmeste er på tårnets 1. sal, inde i restauranten - men hvad kan man bruge det til, når man er 4 timer, 25 "kø-folder" og 17€ fra det?

Heldigvis havde jeg en "toilet-billet" til en tour-båd, som stadig kunne anvendes....

Sammenhængen mellem mentalt overskud og blogskrivning


Den, efterhånden lidet entusiastiske, læser af denne blog har måske undret sig over den lange tids tavshed.
Og det er jo sådan set ikke fordi, der ikke er sket noget - snarere tvært imod.
Men jeg er blevet ganske opmærksom på, hvor stor en sammenhæng der er mellem mentalt overskud, og lysten og evnen til at skrive her.

Men nu regner jeg så småt med at være tilbage på mere eller mindre fuld kraft, så i de kommende dage vil jeg ajourføre bloggen så den får, omend usædvanligt retrospektivt, fyldt hullerne - hullET - på knap et halvt år ud.