Friday, May 30, 2008

Hov...


I morges, lige lidt i halv 7, så jeg noget lidt spøjst. Togføreren (det er ham der blandt andet kigger på folks billetter) sad simpelthen og sov i sin lille kupe. Hvis du kigger godt efter på billedet, kan du godt se det.

Jeg kan i og for sig godt forstå han sover. Det havde jeg selv siddet og gjort 2 minutter tidligere. For han var OGSÅ taget af sted fra Aalborg kl. 05.59. Men på den anden side, så er det ham der har ansvaret for passagerenes sikkerhed, og som i tilfælde af en ulykke, eller noget andet alvorligt, skal sørge for f.eks. at evakuere folk.

Gad vide om det egentlig er fyringsgrund...

Gør noget kedeligt interessant


Mens jeg var i Paris kom jeg gennem denne park.
Klokken var vel i nærheden af midnat, tror jeg. Faktisk skulle jeg slet ikke den vej, men på lang afstand kunne jeg se sådan et nærmest sygeligt grønt skær. Og nysgerrig som jeg er, måtte jeg hen og se hvad det var.
Og til min overraskelse var det altså en park.

Men istedet for bare at lave den sædvanlige kedelige parkløsning med perlegrus og små bed, så havde man her valgt at lave en betonsti med små "vinduer" i. Og så havde man LØFTET stien ca 30 cm op fra jorden, og nedenunder dén, og inde ved træernes stammer, var der placeret grønt lys.


Og som det kan ses på billederne så giver det en nærmest psykedelisk effekt. (Jeg SVÆRGER jeg var ædru!)

Men hvor kunne det gøre Danmark mere interessant hvis man, istedet for altid at bygge firkantet og anlægge ting som en park konventionelt, råbte FUCK og lavede noget HELT anderledes. (eller - man behøver nok ikke råbe...)

Saturday, May 24, 2008

Hahahaha III


Ifølge mine engelskkundskaber og min folkeskoleengelsklærer Thorning (hvilket er mandens FORNAVN - han hedder Andersen til efternavn, og underviser nu på Skive Seminarium, åbenbart. Iøvrigt sammen med en musiklærer jeg havde i Gymnasiet...) kan man på denne grillbar på Montmatre købe en sandwich med kyllingespyt...

SÆRT!

(Jaja, jeg ved godt, det også KAN betyde grillspyd, Men det er sgu da ikke sjovt!)