Når andre har fortjent ordet

Jeg ved godt, det på sin vis er en smule mærkeligt, det der med at "give ordet" til andre. Ikke mindst i blog-sammenhæng. Men man må jo selvsagt antage, at når nogen gør sig den umage at komme hér forbi, så er det for at læse mine mere eller mindre kvalificerede udgydelser - hvad enten det er for at blive underholdt, oplyst (ja, man kan da aldrig vide...) eller for at få ny galde til irritationstarmen.
Ikke desto mindre vil jeg gerne, når nu jeg har din opmærksomhed, henlede opmærksomheden på en anden!

Men ind i mellem kommer man forbi nogle ord af andre der, som i dette tilfælde, fuldstændig præcis rammer det, man selv tænker eller synes. Det kan være fra en tale, en bog, eller sågar fra en sang. I dette tilfælde, er det dog fra en slags brev. En nærmere definition er det uinteressant at komme ind på, men teksten er skrevet og udsendt, henvendt til godt 60 mennesker.

Det er skrevet af en nu tidligere kollega (som vil blive savnet!), der ligesom jeg selv har hang til at lade sin uforbeholdne mening drysse ud over, hvad han måtte finde interessant. Eller sjovt. Eller irriterende. Faktisk nok mest det sidste!
Han hedder Klaus (i julemåneden går han mest under navnet Santa Klaus), og hvis du vil have en nærmere præsentation, kan du læse hans blog, forringet billedkvalitet, HER, eller du kan gå ind på hans hjemmeside HER.

Men jeg vil anbefale at du først læser hans julebrev. Det kommer her:

I december har vi julen... og godt det samme.

Man skal jo mønstre en del velvillighed, når man står i kø i sin lokale dagligvarebutik. Det gælder hele året rundt. Det er jo ikke en decideret hemmelighed. Det er også alment kendt rundt om i landet, at man i december skal være i stand til at mønstre ekstra megen velvillig næstekærlighed. I hvert fald kræver mit jævnlige møde med pelsbehængte, oppustede forstandsfruer og deres botoxfyldte læber, en næsten overnaturlig evne til at tilgive og finde kærlighed i sit hjerte.

I den almindelige dagligdag, mener jeg selv at være både rationel og - til dels - også tolerant. Disse dyder kommer desværre lidt til kort, når jeg skal lægge arm med en lidt barmsvær botox-trunte om det sidste frosne andeskrog af en julemiddag i Kvicklys køledisk. "Julen er jo hjerternes fest, så lad mig få anden", vræler forstadsfruen, mens hun driver rovdrift på mit bedre jeg. Altså, har jeg så fået hjertet og festen og du får så bare maden? Måske en fair handel, hvis det ikke var fordi at vi rent faktisk også indtager fed fugl, lige præcis i juledagene i min familie. Men vi kan vel bare nøjes med at varme os ved vores store hjerter og den knitrende kaminild?

Det er i disse stunder, at jeg længes efter at stå med blodskudte øjne og lede febrilsk efter en DD/70 med balkonette fra Aubade nede i Sallings lingeriafdeling, mens jeg får anerkendende blikke fra de stakkels fyre der "kun" skal have en sølle B-skål. Det var tider. Det er forresten endnu en ting som internethandelen har ødelagt. Måske man skulle overveje at købe juleanden på nettet? Hvis diverse formiddagsblade har ret, så bliver den stakkels fugl alligevel ikke mindre klam af at ligge et par dage på et lummert posthus i forstæderne. Uanset. Det var bare lige et par strøtanker omkring den glade fest, der jo venter os alle.
Glædelig jul til jer alle og husk at fjerkræ skal gennemsteges. Santa Klaus

Og mere er der vel egentlig ikke at sige om det?

Men med æble....?

I Berlin gør de noget ud af julen - ingen tvivl om det!

Næsten ALT hvad der kan bære en lyskæde er udstyret med en sådan. Og på praktisk taget alle åbne pladser på over 10 m2 er der et "julemarked". Nogle af dem er (i aller højeste grad) mere kvalificerede end andre, men de har dog stort set alle det samme udbud: Noget at æde, noget træ-fnidder, nogle krystaller(?), lidt uld i forskellige udformninger og så - Glühwein!

Den lidet berejste læser er måske ikke klar over hvad Glühwein er, men til dem kan jeg oplyse, at det mest af alt er at sammenligne med det, vi i Danmark kalder Glögg. Det har bare ikke det der nødde- og rosinhejs i bunden. Så kort sagt er det vel egentlig bare varm rødvin, evt. tilsat en eller anden form for stærkere alkohol (f.eks. Grand Marnier, så det får lidt appelsin smag).

Men så, på markedet ved siden af statsoperaen så jeg dette skilt.

Ikke noget med Weinacht eller Glühwein - næh, her havde de sandelig "Jul Glögg". Og endda som spezialität! Men hvor filan kommer deres specialist fra, når han, eller hun, tror, at hovedingrediensen i Glögg er æblejuice (læg mærke til, det er alkoholfrit!)?

"Ja ja", siger nogen måske, "men smagte det så godt?"

Det ved jeg da virkelig ikke! Jeg er ikke kommet på julemarked i Berlin for at drikke Glögg. Rundt med noget Glühwein!

At gøre priser op i pizza

Lørdag formiddag var jeg ved frisør. Det var faktisk tiltrængt, da bl.a. mit nakkehår var blevet så langt, at det var begyndt at krølle af sig selv (gad vide om jeg ville komme til at ligne Ivan P. fra de gode gamle "LABAN" -dage, hvis jeg lod det vokse?).

Og jeg kan faktisk godt lide at gå til frisør! Bare sidde der og blive nusset i hovedbunden og aet bag ørerne - det er faktisk ikke det ringeste. For slet ikke at tale om hårvasken inden selve klipningen. Og når det så er en ung og spændstig kvinde først i tyverne, der forestår løjerne, så kan man da ikke klage - højest føle sig lidt som en gammel gris...

Men da jeg har haft en ret presset tidplan de seneste par uger, begyndte jeg lørdag morgen at ringe rundt til forskellige frisøre i Aalborg, for at finde én med en ledig tid. Heldigvis var der bid allerede ved nummer to, hvis navn jeg af etiske, moralske og andre, valgfrie årsager skal lade være usagt her. Men de havde en tid allerede 20 minutter senere, så det var helt perfekt.

Lad mig da sige med det samme, at det sikkert ikke er Aalborgs dyreste frisør, men efter min mening så absolut heller ikke en af de billigste. Jeg plejer ellers at frekventere den slags klipperier, der er i folkemunde kaldes for "perkerfrisører". De kan med en trimmer og en hurtig indsats ordne sagerne for kr. 100,-. Men efter en uheldig oplevelse der endte med et luseangreb (!) må jeg indrømme, at jeg er blevet skræmt væk fra dem.

Denne biks, der i mod, tog intet mindre end kr. 295 for en ganske almindelig hårlængdereduktion! Og det hele varede kun 25 minutter! Det vil sige, at den unge dame til sin butik indkasserede en timeløn på intet mindre end kr. 706,-!

Jeg ved da godt, at de også har udgifter til lokale, strøm og så videre, men 706 kroner... I TIMEN! Det er jo nærmest konsulentløn!

Og så var det, jeg kom til at tænke på en (nu tidligere) kollegas ord om, at man, for at sætte priser i perspektiv, kunne gøre dem op i pizza. Forstået på den måde, at man omregner, hvor mange pizzaer man kan få for den anden vares eller ydelses pris.

Og omregnet i mit foretrukne pizzarias priser, kunne jeg have købt næsten 13 (12,8 - hvis du tænker på, hvad næsten 13 er)!

DET ER EDDEMAME DYRT!

Jeg må have fundet mig en "perkerfrisør" man ikke får lus af at besøge....