Nu ved jeg ikke hvor tit du deltager i konferencer.Men hvis det er sket for dig, har du sikkert også oplevet det, der skete, på den konference, jeg deltog i, i Barcelona: Programmet skrider, punkter bliver flyttet og enkelte forsvinder helt.
Jeg havde arrangeret min tur således, at jeg ville have rigeligt med tid til også at deltage i søndagens programpunkter, men af ovennævnte årsager, endte det med, at søndagens program helt var aflyst. Så er det ikke særligt muntert at have en billet der først er gyldig omkring kl. 18!
Nå - men et eller andet skulle jeg jo foretage mig, og efter at have parkeret min relativt sparsomme bagage hos nogle andre konferencedeltagere, der først skulle tjekke ud sent om eftermiddagen, begav jeg mig ud i den bydel, hvor konferencen blev afholdt. Et absolut charmerende sted med gader så smalle, at de flere steder kun kunne rumme en knallert - hvis der ikke var nogen modkørende.
Søndagen bød også på temperature i nærheden af 30 grader, så varmen i disse små - gyder, vel nærmest - var til tider ulidelig (for en en endnu vinterkold dansker).
Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville prøve at komme lidt længere opad, og ud af labyrinten af torve, pladser og sideveje.
Jeg bestemte mig for at gå hen i det grønne område, jeg kunne se på mit turist-hotel-kort, og det viste sig at være et ganske fornuftigt valg. Det var nemlig "Parc Güell"
Det er et ganske fascinerende sted med underlige bygninger, stier i flere etager, kakkelmosaikker og et liv af levende musik, sælgere, vilde papegøjer og andre, der bare nyder dette åndehul, som man ikke finder tilsvarende ret mange steder.
Desuden ligger det højt, så man har udsigt ud over næsten hele byen (gætter jeg på) - helt ud til Barcelonas berømte badestrand.
Så der sad jeg i den spanske version af græs og nød det gode vejr, småsov lidt og var egentlig ganske godt tilfreds med, at jeg ikke havde alt for travlt!
Noget der absolut kan anbefales, hvis du skulle få muligheden!
