Sunday, September 13, 2009

Moral er godt - dobbeltmoral er... ja


Hen mod slutningen af juni var jeg et smut i Århus for at se de sidste af de elever, jeg nåede at øve indflydelse på (og lad mig understrege at det ikke er HER der skal diskuteres hvor vidt det var en god eller dårlig indflydelse!) få overrakt deres afgangsbeviser.

Da jeg af forskellige årsager ikke er i besiddelse af en bil, foregik min tur derned (og hjem, for den sags skyld) med tog, og endnu engang formåede DSB at overraske mig. Eller - de havde præsteret endnu en ganske uventet "genistreg".

Over alt i den vogn, jeg havde valgt at slå mig ned i, lå der nemlig aviser. Og det var VIRKELIG over alt! På gulve, sæder, bagagehylder og borde. Og mange af dem var der tydeligvis slet ikke blevet læst i - de var blæst ned på grund af de åbne vinduer (det var et MR-tog, hvis du undrer dig).
En helt rigtig avis på 6 helt rigtige avissider, udgivet af DSB.

Og indholdet?

DSB's miljøindsats, såmænd.....

Thursday, September 10, 2009

Endnu et udlandsophold - endnu et hotel


Selvfølgelig, fristes man næsten til at sige.

Da det var første gang, jeg rigtig var i byen, havde jeg prioriteret at mit overnatningssted skulle være i rimelig afstand fra det sted, konferencen skulle afholdes.
Det viste sig oven i købet at være et rigtigt billigt sted, så det var jo meget godt. Faktisk kostede det mig kun ca. 200€ for 3 overnatninger, så ret meget billigere findes det vel ikke? (Det faktum, at det faktisk ikke er et hotel, men et "Residència" har sikkert en del af æren for den lave pris)

Det kan godt være, jeg på nogle områder prioritere lidt underligt, men når det kommer til overnatning, så har jeg simpelthen sovet på for mange "single rooms" gennem tiden til at jeg gider bruge min tid på det. Så dette værelse var selvfølgelig et dobbeltværelse (altså - tiltænkt 2 personer), så i virkeligheden, hvis jeg havde haft en rejsekammerat, havde de tre overnatninger kun kostet mig 100€
Som jeg tidligere har skrevet - Barcelona er en billig by!

Og hvordan var det så, hotellet?

Det var godt!
Det var nyt, værelserne var store og rene, og de ansatte var venlige og hjælpsomme. Eneste minus var, at døren ud til en stor svalegang, der løb langs hele bygningen, ikke kunne åbnes.

Og selv om der ikke er restaurant i traditionel hotel forstand (der var et rum, hvor man kunne spise morgenmad), så kan stedet absolut anbefales!

Tuesday, September 8, 2009

Flysikkerhed?


Et lille intermezzo i min beretning fra Barcelona:

Jeg havde selvfølgelig fundet frem til den billigste transportmulighed hvilket betød, at jeg skulle rejse med to forskellige selskaber derned. Nemlig SAS og Span Air. Først SAS til København, og derfra med Span Air til Barcelona. Det var der egentlig ingen problemer i - ud over, jeg ville få knap to timers ventetid i København. Men der var det min plan at købe et eller andet, der kunne gøre det ud for aftensmad, så det gjorde faktisk ikke noget.

Ca. to uger inden afrejsen, fik jeg imidlertid en mail fra rejseagenten hvor der stod, at jeg var blevet ombooket, for på den måde at have mindre ventetid - 40 minutter nu.
"Bevarres", tænkte jeg - så tager jeg noget med hjemmefra i stedet, og var faktisk positivt stemt over agent-firmaets omtanke.

Jeg tjekkede hele min bagage ind som håndbagage i Aalborg - uden problemer! Der var både shampoo, tandpasta og noget ansigtsvask.
Jeg havde faktisk regnet med at gå direkte over i udenrigsterminalen når jeg kom til København, men min ombookning havde betydet, at turen fra Aalborg nu var med Cimber Air. De havde på det tidspunkt ikke nogen transitaftale med andre, og derfor skulle jeg tjekke ind igen - faktisk var døren til udenrigsterminalen låst, så jeg havde slet ikke mulighed for at gå direkte.

Nå - så måtte jeg jo tjekke ind igen, stadig med det hele som håndbagage, var planen, men nu skete der noget lidt uventet.
Sikkerhedsfidusen i København sagde, at min ansigtsvask var for stor til at kunne gå igennem som håndbagage. Og det havde han faktisk ret i. Den var 57 ml for stor!
Og til trods for, jeg lige var ankommet fra Aalborg og havde en boardingslip som "bevis", var der ikke noget at gøre. Enten kunne jeg efterlade min ansigtsvask til kr. 455,- eller jeg kunne tjekke mine 4 kilo bagage ind på almindelig vis.

Jeg valgte den sidste løsning og gik hen til skranken. Men dér kunne jeg ikke gøre det. Jeg skulle jo til udlandet, så jeg skulle venligst bevæge mig mod terminal 3 - som ligger i lufthavnens modsatte ende...
På dette tidspunkt var der 30 minutter tilbage af min ventetid.

Jeg DRØNEDE af sted mod den anden ende for at tjekke ind, og derefter tilbage til terminal 2 hvor udenrigssikkerhedskontrollen befinder sig.
Der var nu 15 minutter til afgang.

Sikkerhedskontrollen i udenrigsterminalen kan brøste sig af, at de har ansat de langsomste sjællændere - OVERHOVEDET!
De har både tid til at stå og snakke privat, joke med hinanden og glo ud i luften.
Ikke lige dét, man har lyst til at overvære når man kun har 10 minutter til ar komme igennem kontrollen, lokalisere sin gate og kommer derhen.

Med 3 minutter tilbage og infotavler der blinkede med "boarding" ud for min afgang spænede jeg - med skæbnens grumme ironi - tilbage mod terminal 1. Jeg skulle nemlig flyve fra en af de allersidste gates i udenrigsterminalen (28, hvis du er stedkendt). Men jeg nåede faktisk at stå i kø bagved to andre passagerer inden det blev min tur!

Og hvad skal hele denne lange udredning så til for?
Jo, ENTEN skal de stramme gevaldigt op i kontrollen i Aalborg, eller også skal de slappe lidt af i København!
En halvfyldt beholder der er 57ml for stor er IKKE en bombe.....

Sunday, September 6, 2009

Sådan bruger man en varm søndag

Nu ved jeg ikke hvor tit du deltager i konferencer.

Men hvis det er sket for dig, har du sikkert også oplevet det, der skete, på den konference, jeg deltog i, i Barcelona: Programmet skrider, punkter bliver flyttet og enkelte forsvinder helt.

Jeg havde arrangeret min tur således, at jeg ville have rigeligt med tid til også at deltage i søndagens programpunkter, men af ovennævnte årsager, endte det med, at søndagens program helt var aflyst. Så er det ikke særligt muntert at have en billet der først er gyldig omkring kl. 18!

Nå - men et eller andet skulle jeg jo foretage mig, og efter at have parkeret min relativt sparsomme bagage hos nogle andre konferencedeltagere, der først skulle tjekke ud sent om eftermiddagen, begav jeg mig ud i den bydel, hvor konferencen blev afholdt. Et absolut charmerende sted med gader så smalle, at de flere steder kun kunne rumme en knallert - hvis der ikke var nogen modkørende.

Søndagen bød også på temperature i nærheden af 30 grader, så varmen i disse små - gyder, vel nærmest - var til tider ulidelig (for en en endnu vinterkold dansker).
Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville prøve at komme lidt længere opad, og ud af labyrinten af torve, pladser og sideveje.

Jeg bestemte mig for at gå hen i det grønne område, jeg kunne se på mit turist-hotel-kort, og det viste sig at være et ganske fornuftigt valg. Det var nemlig "Parc Güell"
Det er et ganske fascinerende sted med underlige bygninger, stier i flere etager, kakkelmosaikker og et liv af levende musik, sælgere, vilde papegøjer og andre, der bare nyder dette åndehul, som man ikke finder tilsvarende ret mange steder.
Desuden ligger det højt, så man har udsigt ud over næsten hele byen (gætter jeg på) - helt ud til Barcelonas berømte badestrand.

Så der sad jeg i den spanske version af græs og nød det gode vejr, småsov lidt og var egentlig ganske godt tilfreds med, at jeg ikke havde alt for travlt!
Noget der absolut kan anbefales, hvis du skulle få muligheden!

Friday, September 4, 2009

Den billigste oplevelse

(foto (c) Peter Lars Jensen)
Knap en måned efter min Paristur var jeg til konference i Barcelona. Det nærmere indhold vil jeg ikke komme nærmere ind på her - der for skal du være forskånet! (klik eventuelt på linket)

Men det var faktisk min første tur til denne europæiske storby. Eller det vil sige, jeg var der en gang for omkring 20 år siden, men det kan jeg ærlig talt ikke huske ret meget af!

Det var midt i maj jeg var der, så temperaturen var allerede godt oppe omkring de 25 grader, hvilket jo absolut må betegnes som et plus!

Men det, der virkelig var bemærkelsesværdigt ved dette ophold var, hvor billigt der var.
Jeg ankom torsdag aften et par timer før midnat og tænkte, at jeg hellere måtte hæve lidt kontanter - bare så jeg kunne klare næste dag. Så 10 minutter senere begav jeg mig af sted for at finde toget mod centrum med 140€ på lommen.
Toget er i øvrigt TIL VENSTRE når man kommer ud af terminalbygningen (så kan DU spare besværet med at gennemskue den elendige skiltning, hvis du engang kommer derned)

Under mit ophold, som varede fra torsdag aften til søndag eftermiddag, købte jeg SAMTLIGE måltider samt adskillige kaffevarianter på lige så mange caféer.
Alligevel havde jeg, til min store overraskelse 93€ i lommen da jeg stod i sikkerhedskontrollen og tømte indholdet ud i den dertil indrettede æske.
Så trods 9 måltider, frugt, cola og yoghurt fra et supermarked og gudved hvor mange cafékaffer, havde jeg kun brugt 47€! Eller ca. kr. 350,-

Ganske tilfredsstillende, alt i alt.

Tuesday, September 1, 2009

Hotelanmeldelse


Så er beskrivelsen af min Paristur ved at nå sin afslutning. Heldigvis, tænker du måske, men hey - det er frivilligt om du læser med!

Sædvanen tro, vil jeg harsellere lidt over det hotel, jeg mere eller mindre frivilligt havde valgt at indkvartere mig på. Det var sådan rimeligt billigt. Ikke efter en almindelig skala fra "billigt" til "dyrt", men efter den særlige skala der gælder for Paris, og som går fra "smådyrt" til "hold nu kæft, det er der sgu da ingen der vil gi!"

Så egentlig vidste jeg jo godt, der ikke var tale om Ritz. Alene det faktum, at det var placeret helt ude i 18. arondicement bør give et hint om kvaliteten.
På billedet ses HELE værelset - med undtagelse af et badeværelse på ca. 1,5 X 1,5 meter (jo jo - det er skam et "dobbeltværelse").

Og prisen?
Lige på den gode side af 100 €

Pr. nat!

(Men stadig 8100 € BILLIGERE end en nat på Crillon....)

Sunday, August 30, 2009

House Call i Paris


Lige.... ej, ikke midt i - men stadig ret centralt i byen, ligger det franske parlament "Assamblée Nationale".
Der kom jeg selvfølgelig også forbi (hvilket næsten ikke kan undgås hvis man er til fods). Og jeg ved ikke om det var varmen eller en anden pludselig indskydelse - i hvert fald bestemte jeg mig for at ringe på, fast besluttet på at udsætte Sarkozy for et par sandheder fremført på et ganske så rustent skolefransk!

Men der var ikke nogen der lukkede op. De svarede ikke engang...

(nej, det er ikke en ringklokke - det ligner bare. Og jeg turde sgu da ikke trykke på den hvis den var ægte!)

Friday, August 28, 2009

Jeg ville da også blive træt af det


Som jeg tidligere har skrevet, så var Louvre kongens slot, indtil Versailles blev bygget.
Når man ser det fra luften, så minder det meget om et stort "A" - sådan ca. Der er to fløje på lige omkring 700 meter, som ligger på hver sin side af den enorme slotsplads hvor glaspyramiden står i dag.

I den ene fløj (den øverste, set oppefra på Google Maps) har man valgt at bevare en smule som det så ud, da det var beboet af kongen. På billedet ses modtagerummet i det, der hedder "grande apartement".
Det er så fyldt med rødt og guld og så svulstigt, at man får fornemmelsen af, at en indretningsarkitekt, der synes jul er det bedste i verden, har kastet op på det.

Nåh jo - som selv den mindre oplyste læser sikkert ved, så er Louvre i dag et museum. Vidst nok verdens største, endda! Og så er det jo også her Mona Lisa bor...

Thursday, August 27, 2009

Fagre nye verden


På min tur som turist rundt i Paris, kom jeg naturligvis ud i bydelen "La Défence". Egentlig kan man ikke kalde det for en bydel, for man kan ikke bo der. Til gengæld er der en hulens masse kontorer, der alle har til huse i nogle futuristiske bygninger af glas og stål, der alle spejler og reflekterer hinanden og solen, så der er et konstant farvespil.
Og så er det hjemsted for "Grande Arche" - von Spreckelsens triumfbue.

Den skulle jeg selvfølgelig op og kigge i, og til alt held var der netop da en udstilling om -ikke bare computerens- men hele den elektroniske databehandlings historie. Der var alt, lige fra de første hulkortlæsere til den allernyeste supercomputer (der ligner en sofa fra en ventesal).

Noget af det sjoveste var det, der kan ses på det indsatte foto. Det viser en model af computerrummet, som det så ud i 60'erne hos et fransk shippingfirma, der blev regnet for nogle af datidens pionere inden for erhvervsmæssig databehandling.
Den store ting i midten er en printer. Og fra venstre mod højre ses en båndmaskine (hukommelsesenheden), en transformator (som leverede den nødvendige strøm i den rette spænding), selve computeren (databehandleren) og en hulkortlæser (afgjorde hvilket "program" der blev brugt).

Dette indlæg er skrevet på en iPhone, der har mere regnekraft og hukommelse end 500 af disse computerrum.

Og så kan jeg ha den i lommen....

De riges legetøj III


"De rige har mange glæder - de fattige har mange børn"

Sådan sagde min eks-svigerfar ofte (til trods for, han kun havde ét barn, og ikke regnede sig selv til den første kategori).

I Paris' absolut dyreste bydel finder man shoppingcentret "Galleries Lafayette".
Det er et ganske stort sted, der dog særligt gør sig bemærket ved at hovedbygningen (det, der svarer til "centertorvet" i et dansk center) er opbygget som en teatersal - eller amfi. Der ud over, er det her, alle de store modehuse præsenterer deres nye kollektioner og dufte.
Og så er det umuligt at opdrive en almindelig plastikpose. Her er det enten stof eller de der pap-agtige poser man får, så man RIGTIG kan flashe sin rigdom.

Sådan et sted har selvfølgelig også en delikatesseafdeling (på størrelse med et almindeligt dansk supermarked) og dér så jeg dette udvalg:



Det er sådan set ikke de tre flasker der er interessante (det er de OGSÅ. Det er nemlig Petrus - verdens ubetinget bedste rødvin), det er nemlig prisen, man skal lægge mærke til. Den lyder såmænd på mellem €1450 og €6000 !!!!
Den kvikke læser har allerede regnet ud, at det for den dyreste bliver på den gode side af 45.000 danske, skatte- og inflationsramte kroner.

Så ville jeg alligevel hellere have en ny cykel....

Wednesday, August 26, 2009

De riges legetøj II

Paris er på mange måder kontrasternes by.
Rige og fattige bor bydel om bydel, turister går side om side med politi bevæbnet med maskinpistoler, og bygningerne er mellem 400 og under ét år gamle.

Og på en gåtur rundt i en af de ældste bydele så jeg dette, ret spøjse syn. En af de største personbiler, overhovedet, parkeret lige ved siden af det, der nok er den mindste...

Monday, August 24, 2009

De riges legetøj


Går man tilpas langt ind i skovene på Versailles (ca 2 kilometer nord for selve slottet), så finder man noget af det, efter min mening, mest bizarre byggeri i verden!

Her ligger nemlig landsbyen "Hameau de la Reine".
Sådan lidt løst oversat betyder det noget i retningen af "dronningens Hamlet" - hvad så end DÉT betyder...

Men

Et par konger efter den tidligere omtalte Ludvig d. 14, kom en ung dame - en pige, faktisk, ind i billedet. Den kun 15 år gamle Marie Antoinette blev gift med den senere Ludvig d. 16, og blev dermed importeret fra Østrig.
For at det stakkels pigebarn ikke skulle kede sig alt for meget, blev der i en krog på slottets 800 ha store område opført en landsby, hvor hun så, sammen med sine hofdamer, kunne rende rundt og lege "dukkehus" - i naturlig størrelse!
Der blev simpelthen ansat tjenestefolk og anbragt særligt udvalgte, rolige dyr som hun så kunne komme og lege med når hun kedede sig...

Træet i forgrunden på billedet er blev i øvrigt plantet på samme tid som legebyen blev opført (1783)...

Sunday, August 23, 2009

Selvisk ødsel

Hvor er enevældig magt dog en spøjs ting!

Som turist i Paris og omegn, er man jo næsten nødt til at tage ud til Versailles.
Ud over at være en by ca. 20 km fra Paris, er det også hjemstedet for et slot, der jo så sjovt nok hedder Versailles-slottet.
Hvis dette navn får en fjern klokke til at ringe, er det sikkert fordi, du en gang i fordums historietimer fik fortalt om den franske konge, Ludvig d. 14 (Louis XIV), der gik under det meget flatterende navn "solkongen".
Engang henne i 1600-tallet lod han 36.000 mennesker opføre et 500 meter langt slot med 700 værelser og plads til 5000 tjenestefolk - og ham selv.
Rundt om slottet - eller, faktisk er det baghaven, ligger en park på 7,2 millioner kvadratmeter, og hele herligheden er faktisk større end den by, slottet ligger i.



Og hvorfor gjorde han så det?

Tjo - Louvre, med sine 60600 kvadratmeter var såmænd blevet for småt....
Så mens franskmændene sultede mere og mere og levede i stadig større armod, så sørgede landets overhoved for at have plads nok til at strække armene. HELT ud...

Saturday, August 22, 2009

Hvad er nu det??

Denne.... ting stod i en butik i et af Paris' mindre pæne kvarterer - langt væk fra centrum, i et af de fattige områder (jo, de findes - tag f.eks. ud mellem 17. og 18.)

Og hvad er det så?

Jeg kan afsløre at den, ironisk nok, skal puttes i munden....

Det er såmænd en hjemmeudgave af den spuler, tandlægen bruger, for bedre at kunne se hvad der foregår inde mulen.

Men det gør jo ikke navnet mindre underholdende, set med danske, lidt platte, øjne.

Thursday, August 20, 2009

Underlige prioriteter


I april måned, nærmere betegnet i påsken, var jeg i Paris igen.
Men i modsætning til de sidste mange gange, var det denne gang udelukkende som fornøjelsesrejse.
Jeg var kort og godt turist!

Og som sådan, skulle jeg jo selvfølgelig besøge Eiffeltårnet. Det valgte jeg at gøre en formiddag - sammen med MINDST 2000 andre....
Så den idé blev ret hurtigt droppet igen.
Men mens jeg stod der og forsøgte at danne mig et overblik over de 3 køer, som menneskemængden faktisk udgjorde, kunne jeg mærke naturen kalde - eller, jeg skulle tisse.
Så mit forsøg på at få et overblik blev kombineret med en afscanning af området efter et offentligt toilet.

Nu ved jeg jo ikke, om du nogensinde har været ved Eiffeltårnet eller i Paris i det hele taget, men er det ikke tilfældet, kan jeg oplyse, at pladsen nedenunder er enorm - et sted mellem 3 og 4 fodboldbaner, alt efter hvor skævt mit øjemål nu er.

Og - ikke ét eneste offentligt toilet!


Selve tårnet kan vel tage et par tusinde gæster ad gangen, og pladsen nedenunder kan rumme mindst dobbelt så mange. Køen for at komme op kan derfor være flere timer lang! Den dag JEG var der, lyste en infotavle med den opmuntrende besked "aprox . 45 min. que from this point".
Det stod 3/4 henne i køen - altså ca. 3 timer længere fremme.
Havde jeg nu haft et mindre frit program end tilfældet var, så kunne jeg have været tvunget til at stå og vente i 4 timer med fyldt blære...

Nå, men min pointe er, at når man nu laver en sådan sammenstuvning af mennesker, hvorfor laver man så ikke også et toilet?
Det nærmeste er på tårnets 1. sal, inde i restauranten - men hvad kan man bruge det til, når man er 4 timer, 25 "kø-folder" og 17€ fra det?

Heldigvis havde jeg en "toilet-billet" til en tour-båd, som stadig kunne anvendes....

Sammenhængen mellem mentalt overskud og blogskrivning


Den, efterhånden lidet entusiastiske, læser af denne blog har måske undret sig over den lange tids tavshed.
Og det er jo sådan set ikke fordi, der ikke er sket noget - snarere tvært imod.
Men jeg er blevet ganske opmærksom på, hvor stor en sammenhæng der er mellem mentalt overskud, og lysten og evnen til at skrive her.

Men nu regner jeg så småt med at være tilbage på mere eller mindre fuld kraft, så i de kommende dage vil jeg ajourføre bloggen så den får, omend usædvanligt retrospektivt, fyldt hullerne - hullET - på knap et halvt år ud.

Tuesday, March 31, 2009

Det kan da godt være det er en grim ting...

Egentlig er jeg ikke religiøs! Jeg er nok nærmest det, man kalder "Agnostiker" (slå det selv op!), men alligevel er jeg vokset op med talemåden "Misundelse er en grim ting".
Årsagen til, det er dét, hvilket den bibelkyndige læser selvfølgelig allerede ved, skal findes i det 10. bud: "Du må ikke begære din næstes hustru".
Selv mindre bevandrede ud i bibelske tekster kender til dette bud, men færre kender nok fortsættelsen; "hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom".

"HVEM f***** er min næste, og min næste HVAD?" tænker du måske.

Som tidligere påstået agnostiker, kan jeg kun sige : hvem ved?

MEN

For et par dage sinde kom konen anstigende med et stykke mekanik tilsvarende dét, der er indsat på billedet herover.
AV!
Jeg har da fået lov til at låne den "hvis den er ledig", bevares. Men for det meste lusker jeg bare hen til min 5 år gamle 12" PowerBook G4.

Og så kan jeg sidde dér og mæske i misundelsens grimhed....

Tuesday, March 17, 2009

Jeg er ved at blive gammel...

Så er det sket!

Der er UOMTVISTELIGE tegn på, hvad vej det går!

Indtil den 19/12 sidste år, var jeg ivrig lytter af P3 - DR's kanal for "de unge". Jaja, det var da "De Sorte Spejdere" jeg var så ivrig en lytter af, godt nok kun via podcast, da min daværende arbejds- og transporttid gjorde, at jeg sjældent kunne høre det live.
Men dét program stoppede den 19 december.

Jeg har "gemt" eller "sparet" på podcastene (podcastsne, podcasterne eller hvad?) af de sidste programmer, og har tænkt mig at nyde de sidste 5 ved særlige lejligheder, som man nyder en god vin. Lidt plat, måske, men når man når en hvis alder, må man gerne have særheder!

Siden da har jeg ind imellem lyttet til P3. Ikke mindst deres "Godmorgen P3" har jeg lyttet til, når jeg alligevel har været oppe på deres sendetidspunkt (6 - 9 på hverdage). Der har ikke rigtigt været andre programmer der har talt til mig. Jeg synes Huxi Bak er et fjols, ligesom stort set resten af de hippe, smarte og unge værter, der ikke ved hvad mononukleose er.

Men i løbet af de seneste par uger, har jeg flere gange undret mig over, hvad det var, der foregik inde i radioen, når jeg en tidlig morgenstund, lidt over 6, var på vej mod min arbejdsplads.
Helt galt gik det, da den vært, der hedder Jesper (men går under det hippe, smarte og unge navn "kanonkongen"), med idiotisk barnlighed i stemmen sagde "hiv mig i fingeren" hvorefter der kom en pruttelyd! klokken var vel godt 8 den dag. OG FANDME OM IKKE EN AF DE ANDRE SIGER "også mig" hvorefter de gentager succesen!

Jeg tænkte "hvad fanden er der sjovt ved det?" men lagde ikke mere i det.

Dagen efter spillede de uvenner på bedste "Paradise Hotel" maner (hvilket i øvrigt er det LAMMESTE program. Jeg har engang diskuteret med en af mine fætre om, hvorvidt man har fejlet som forældre, hvis ens barn bliver homoseksuel. Det kunne jeg sagtens leve med hvis det var mit afkom - bare det var lykkeligt, men hvis min datter eller søn kom og fortalte, at hun eller han skulle være med i "Paradise Hotel" ville jeg føle det som et STORT personligt nedelag!)

Og dér var det tanken slog mig: "Du er simpelthen blevet for gammel til at forstå deres humor!"

De følgende par dage og senest i fredags gav jeg "Godmorgen P3" endnu en chance. Men endnu engang måtte jeg erkende, at jeg simpelthen ikke synes deres uartikulerede bøvs af et radioprogram er morsomt. Og jeg kan ikke komme i tanker om andre årsager end at jeg er gået hen og er blevet for gammel - fra den ene uge til den anden! Bevares - det er da ikke nogen overraskelse at det går den vej, og jeg har da længe været bevidst om, at jeg nærmer mig "gammel gris" -alderen og hvad dét medfører af nye hensyn.

Men det er sgu alligevel LIGE hurtigt nok!
(PS.: Nyt morgeradioprogram søges!)

Tuesday, March 10, 2009

Jeg er i den forkerte branche! II

I går omtalte jeg mit branchevalg som en fejl. Og da min blog åbenbart læses af Cepos (!), har de i dag valgt at offentliggøre nogle tal, der underbygger min påstand.

De har lavet en opgørelse over 152 jobs (spørg ikke hvorfor det lige er dét tal de er nået frem til), og kigger man langt nok nede på listen, så kommer mit fagområde da også.

PÅ EN DEPRIMERENDE 141'ende plads!

Det vil sige, at der i Danmark kun er 11 uddannelser, der giver MINDRE i løn, end dén jeg har valgt. Samtidig er der så 140 uddannelser der giver MERE i løn end den jeg har taget.

For at spare dig for besværet kan jeg da godt lige løfte sløret for top og bund af skalaen:
I bunden ligger noget så eksotisk som "husholdningstekniker" mens man i toppen finder den spændende uddannelse i "forsikringsvidenskab".


Så ved du det!

Monday, March 9, 2009

Jeg er i den forkerte branche!

I dag kunne man læse denne artikel på DR's hjemmeside:

115 millioner for

konsulentarbejde


Hvis du ikke gider klikke dig videre, kan jeg da godt afsløre, at det handler om, at den svenske hær har købt konsulentbistand der var så dyr, at det endte med, at de måtte købe sig ud af kontrakten igen. Lidt ligesom den gang med den danske hær og "Tårnfalken".

Men så var det bare jeg tænkte: "Det er sgu den forkert branche du har valgt"!

Bevares, jeg ved da godt, at det ikke lige er inden for det pædagogiske område, man henter Danmarks største lønninger - med mindre man sidder på RUC og laver fuldstændig uanvendelig, statsstøttet forskning.
Men alligevel! Jeg ville skulle have et arbejdsliv på godt 383 ÅR (!) før jeg ville have hevet et tilsvarende beløb hjem!

Det er sgu noget længere end jeg har planlagt...