Saturday, November 1, 2008

At blive røvrendt af sin arbejdsplads...

Den kvikke læser har nok bemærket, at det gamle, hæderkronede flyselskab "Sterling" ikke har haft det så godt på det sidste.
Faktisk er det helt dødt, og er ikke bare gået konkurs, men FULDSTÆNDIGT bankerot!

Og hvor fedt er det lige at arbejde et sted, hvor ens øverste chef har lige så meget styr på økonomien som en fynbo har forstand på energidrikke?

I hvert fald sagde direktøren for Sterling, at firmaet NÆSTEN var solgt. Hvis ikke i dag, så i morgen tidlig. Og det var samme dag som flyselskabet blev erklæret konkurs til midnat - altså ca. 5 timer før konkursbegæringen blev indgivet.

Faktisk fløj jeg selv med Sterling på min tur til Paris TOLV DAGE før lortet væltede! Og der stod de søde stewardesser og det smilende personale i lufthavnen og - ja, smilede. På det tidspunkt vidste de selvfølgelig heller ikke, at de 13 dage senere skulle opdage, at de ingen løn ville få for det arbejde de netop da stod og udførte.

De vidste heller ikke, at de 11 dage senere ville få en opringning fra deres ledelse, der opfordrede dem til IKKE at møde på arbejde, fordi risikoen for "lynch-stemning" i lufthavnene blev vurderet til "stor"...

DET er fandme at blive røvrendt af sin arbejdsplads!

No comments: