Monday, August 4, 2008

Teknologisk middelalder II

Som jeg fortalte for noget tid siden, har jeg købt mobilt bredbånd gennem mit teleselskab, 3.
Og som jeg også skrev den gang, har jeg, semi-nørd som jeg er, set (EN LILLE SMULE!!!) frem til at starte på arbejde igen, så jeg kunne komme til at prøve det i fuldt vigør.

Dækningen mellem Århus og Aalborg er nemlig væsentlig bedre end den var i Klitmøller!

Faktisk er den så god, at jeg lige nu kan betegnes som "ganske godt tilfreds".
Som billedet viser, svarer min hastighed til en 2Mb/512kb forbindelse - og det vel at mærke i et tog der kører med 170 km/t lige syd for Langå.

Da jeg i sin tid prøvede Telias mobile bredbånd, nåede hastigheden når den var bedst op på knap 256kb/12kb, men lå for det meste omkring 6kb/1kb.

Og taget i betragtning af, at jeg fra toget kan have en hurtigere forbindelse end gennemsnittet af den dansk befolkning har (no shit, den er på 1,5Mb/128kb) så er det faktisk slet ikke så ringe endda.

Det er dog stadig lidt middelalder-agtigt, eller måske præ-industrielt, sammenlignet med "hjemmeforbindelsen", der lige er blevet sat op til 20Mb/2Mb - ganske uden beregning!

TAK FULLRATE!

No comments: