Tuesday, February 24, 2009

18 timer med Deuche Bahn

Som nævnt tidligere, foretog jeg rejsen til Bobby McFerrin koncerten i Stuttgart med tog. Og da det jo er i Tyskland, var det Deutche Bahn der servicerede linjen.
De er begyndt at have sådan et tilbud, hvor man fra Århus (og fra København, hvis man skulle have forvildet sig derover) kan køre til en hvilken som helst destination i Tyskland OG hjem igen for € 78, eller knap kr. 595,-. Og taget i betragtning af, at en returbillet fra Aalborg til København på helt almindelig standard koster kr. 768,- så er det faktisk ikke så slemt!

"Så er der bare lige det med rejsetiden", tænker nogen måske, men det er alt i alt heller ikke så slemt! 1200 km på godt 9 timer (+ én times ventetid i Hamburg). Til sammenligning tager de godt 400 kilometer til København i omegnen af 5 timer med DSB (alt efter om man kører TIL eller FRA Aalborg (?) ). Den kvikke læser har nok allerede omsat, at det giver DB en gennemsnitsfart på ca. 133km/t, mens DSB lige klarer 80 km/t. Til en højere pris...

Nåmen det er jo alt sammen fint nok!

Desværre var jeg så ikke lige hurtig nok til at få bestilt mine billetter til, at jeg kunne FÅ den billige pris. OG DOG!
For hvis jeg ville betale 11 € mere (altså 89 €), kunne jeg sidde og brede mig på DB's ULTRA lexie 1. klasse. Så det gjorde jeg selvfølgelig! Ikke mindst fordi, rejsen koster 254 € som normalbillet (uden "Spezialpreis Dänemark)

Lædersæder, god plads og sådan en lille skærm, man kender fra oversøiske flyrejser, ved hvert sæde. Og så kommer der oven i købet med jævne mellemrum en Steward rundt og spørger, om de ikke lige skal springe hen i togets restaurant (ja - restauranten! DB ER bare noget andet) efter et eller andet til én. Dog skal man selv hoste op når varerne så blive bragt...

Men det er jo ikke kun dét, der adskiller deres 1. klasse service fra DSB's. Næh, på stationerne er der nemmelig en Lounge! Og når man flasher sin billet til 1. klasse siger de "Herzlich Willkommen" og så er der ellers gratis sodavand, kaffe, the, kakao, café-diller-daller-med-mælk og hvad man ellers måtte have lyst til. Og noget de kaldte "Caramel snack" som jeg dog undlod at teste. OG så er der gratis toilet!

En tysklandsrejsende med bare et minimum af Autobahnerfaring ved, at toiletbesøg koster klejner OVERALT i Tyskland. Et sted mellem 50 cent og 1 €. Så når det endelig er gratis, lægger man sgu mærke til det!

Eneste minus var den føromtalte egenbetaling. Ikke engang kaffe i toget kunne man få gratis (så det var med at forsyne sig i Loungen inden rejsen).
Så hvis man nu var vildt snedig, så tog man lige og lavede et mix mellem DSB 1' og DB 1. Klasse. Og vupti - man ville have en Lounge på stationen og stewards, restaurant og gratis kaffe i toget.
DET VILLE VÆRE KLASSE!

No comments: