Jeg ved godt, det på sin vis er en smule mærkeligt, det der med at "give ordet" til andre. Ikke mindst i blog-sammenhæng. Men man må jo selvsagt antage, at når nogen gør sig den umage at komme hér forbi, så er det for at læse mine mere eller mindre kvalificerede udgydelser - hvad enten det er for at blive underholdt, oplyst (ja, man kan da aldrig vide...) eller for at få ny galde til irritationstarmen.Ikke desto mindre vil jeg gerne, når nu jeg har din opmærksomhed, henlede opmærksomheden på en anden!
Men ind i mellem kommer man forbi nogle ord af andre der, som i dette tilfælde, fuldstændig præcis rammer det, man selv tænker eller synes. Det kan være fra en tale, en bog, eller sågar fra en sang. I dette tilfælde, er det dog fra en slags brev. En nærmere definition er det uinteressant at komme ind på, men teksten er skrevet og udsendt, henvendt til godt 60 mennesker.
Det er skrevet af en nu tidligere kollega (som vil blive savnet!), der ligesom jeg selv har hang til at lade sin uforbeholdne mening drysse ud over, hvad han måtte finde interessant. Eller sjovt. Eller irriterende. Faktisk nok mest det sidste!
Han hedder Klaus (i julemåneden går han mest under navnet Santa Klaus), og hvis du vil have en nærmere præsentation, kan du læse hans blog, forringet billedkvalitet, HER, eller du kan gå ind på hans hjemmeside HER.
Men jeg vil anbefale at du først læser hans julebrev. Det kommer her:
I december har vi julen... og godt det samme.
Man skal jo mønstre en del velvillighed, når man står i kø i sin lokale dagligvarebutik. Det gælder hele året rundt. Det er jo ikke en decideret hemmelighed. Det er også alment kendt rundt om i landet, at man i december skal være i stand til at mønstre ekstra megen velvillig næstekærlighed. I hvert fald kræver mit jævnlige møde med pelsbehængte, oppustede forstandsfruer og deres botoxfyldte læber, en næsten overnaturlig evne til at tilgive og finde kærlighed i sit hjerte.
I den almindelige dagligdag, mener jeg selv at være både rationel og - til dels - også tolerant. Disse dyder kommer desværre lidt til kort, når jeg skal lægge arm med en lidt barmsvær botox-trunte om det sidste frosne andeskrog af en julemiddag i Kvicklys køledisk. "Julen er jo hjerternes fest, så lad mig få anden", vræler forstadsfruen, mens hun driver rovdrift på mit bedre jeg. Altså, har jeg så fået hjertet og festen og du får så bare maden? Måske en fair handel, hvis det ikke var fordi at vi rent faktisk også indtager fed fugl, lige præcis i juledagene i min familie. Men vi kan vel bare nøjes med at varme os ved vores store hjerter og den knitrende kaminild?
Det er i disse stunder, at jeg længes efter at stå med blodskudte øjne og lede febrilsk efter en DD/70 med balkonette fra Aubade nede i Sallings lingeriafdeling, mens jeg får anerkendende blikke fra de stakkels fyre der "kun" skal have en sølle B-skål. Det var tider. Det er forresten endnu en ting som internethandelen har ødelagt. Måske man skulle overveje at købe juleanden på nettet? Hvis diverse formiddagsblade har ret, så bliver den stakkels fugl alligevel ikke mindre klam af at ligge et par dage på et lummert posthus i forstæderne. Uanset. Det var bare lige et par strøtanker omkring den glade fest, der jo venter os alle.
Glædelig jul til jer alle og husk at fjerkræ skal gennemsteges. Santa Klaus
Og mere er der vel egentlig ikke at sige om det?
No comments:
Post a Comment