Monday, February 9, 2009

En lidt sørgelig aplication...


Blogger.com-platformen hiver som så mange andre udbydere lige nu efter vejret. Facebook er kort og godt ved at tage livet af den ellers så banebrydende "web 2.0" dille; bloggen!

Både wordPress, blogger (blogspot) og Twitter har oplevet et så stort fald i mængden af aktive brugere, at de virkelig lægger sig i selen for at finde på nye, spændende tiltag, der kan trække "kunderne" tilbage til butikken.

Ét af disse tiltag er "follow-aplicationen" som blogger har tilføjet. Så kan faste læsere af forskellige blogs melde sig som netop "faste læsere", og dermed kan en dygtig agitator godt fremføre det synspunkt, at der er en "vennefunktion" på blogspot.

Denne aplicaton tilføjede jeg for et par uger siden.

Jeg ved da godt, at denne blog ikke liger i den tunge ende af læserbarometeret - den er knap nok på det. Men den lille tæller i højre hjørne skifter dog ind i mellem, så NOGEN må da dumpe her forbi (mere eller mindre ufrivilligt). Så jeg tænkte, at denne "follow aplication" måske var meget sjov at have.

MEN DET ER DEN IKKE! Nærmest sørgelig, er hvad den er.

HVIS man får sig forvildet herind ved et uheld og ser, at der ikke er tilmeldt én eneste fast læser, så vil man nok være pænt hurtig til at smutte ud igen - også uden at fordybe sig i mine kværulante udgydelser.
En ganske kort overgang, for nogle måneder siden, var der en ung dame der læste den, og ind imellem også kommenterede lidt, men jeg tror hun er faldet fra igen.

Så HVIS du læser min blog - bare en gang i mellem, så meld dig til som fast læser. Både for at trøste mig lidt, og for sjov - så man (ja, ok - JEG) kan se hvor mange læsere der rent faktisk er...

1 comment:

Unknown said...

Hey Bo.
Så er jeg sgu fast læser og follower.
Men måske du skulle skrible lidt oftere, hvis du vil have flere læsere?
Klaus