Thursday, August 27, 2009

De riges legetøj III


"De rige har mange glæder - de fattige har mange børn"

Sådan sagde min eks-svigerfar ofte (til trods for, han kun havde ét barn, og ikke regnede sig selv til den første kategori).

I Paris' absolut dyreste bydel finder man shoppingcentret "Galleries Lafayette".
Det er et ganske stort sted, der dog særligt gør sig bemærket ved at hovedbygningen (det, der svarer til "centertorvet" i et dansk center) er opbygget som en teatersal - eller amfi. Der ud over, er det her, alle de store modehuse præsenterer deres nye kollektioner og dufte.
Og så er det umuligt at opdrive en almindelig plastikpose. Her er det enten stof eller de der pap-agtige poser man får, så man RIGTIG kan flashe sin rigdom.

Sådan et sted har selvfølgelig også en delikatesseafdeling (på størrelse med et almindeligt dansk supermarked) og dér så jeg dette udvalg:



Det er sådan set ikke de tre flasker der er interessante (det er de OGSÅ. Det er nemlig Petrus - verdens ubetinget bedste rødvin), det er nemlig prisen, man skal lægge mærke til. Den lyder såmænd på mellem €1450 og €6000 !!!!
Den kvikke læser har allerede regnet ud, at det for den dyreste bliver på den gode side af 45.000 danske, skatte- og inflationsramte kroner.

Så ville jeg alligevel hellere have en ny cykel....

No comments: