Sunday, September 13, 2009

Moral er godt - dobbeltmoral er... ja


Hen mod slutningen af juni var jeg et smut i Århus for at se de sidste af de elever, jeg nåede at øve indflydelse på (og lad mig understrege at det ikke er HER der skal diskuteres hvor vidt det var en god eller dårlig indflydelse!) få overrakt deres afgangsbeviser.

Da jeg af forskellige årsager ikke er i besiddelse af en bil, foregik min tur derned (og hjem, for den sags skyld) med tog, og endnu engang formåede DSB at overraske mig. Eller - de havde præsteret endnu en ganske uventet "genistreg".

Over alt i den vogn, jeg havde valgt at slå mig ned i, lå der nemlig aviser. Og det var VIRKELIG over alt! På gulve, sæder, bagagehylder og borde. Og mange af dem var der tydeligvis slet ikke blevet læst i - de var blæst ned på grund af de åbne vinduer (det var et MR-tog, hvis du undrer dig).
En helt rigtig avis på 6 helt rigtige avissider, udgivet af DSB.

Og indholdet?

DSB's miljøindsats, såmænd.....

No comments: